Sundhed på erhvervsskolen
sådan kommer din skole godt i gang eller videre med et sundheds- og trivselsprojekt på skolen
Står I ved startlinjen til et sundhedsprojekt, eller er I allerede i gang med at skabe en sundere hverdag på skolen?
Lad os give jeres elever og medarbejdere en god start på skoledagen, mere viden om sundhed og nogle gode grin i et fællesskab omkring bevægelse og leg.
Udvikl, igangsæt og skræddersy et sundhedsprojekt på skolen i samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund og Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO).
EEO og firmaidrætten motiverer elevrådet på jeres skole, engagerer medarbejderne og står for aktiviteterne på skolen i samarbejde med ledelsen, eleverne og medarbejderne.
Forslag til projektforløb
- Kontakt os for et projektmøde på skolen.
- Start f.eks. med et sundhedseksperimentarium, hvor elever og medarbejdere får syn for og testet sundheden.
- Arrangér i samarbejde med firmaidrætten instruktører aktivitetsdage med forskellige sjove og nye idrætsaktiviteter.
- Introducér lærere og elever for bevægelseslege og teambuildingøvelser til timerne og pauserne med Aktiviteket og et icebreakerkursus.
- Giv kantinen et tjek med ideer til sundere mad og kostkampagner i kostkassen.
Flere eksempler på aktiviteter
- Lav interne dyster i motion f.eks. tæl skridt og/ eller deltag i Dansk Firmaidrætsforbunds landsdækkende kampagner.
- Lav events med f.eks. Parkour, Stomp, boksning eller andet eleverne ikke har prøvet før.
- Uddan elever og lærere til at være sundhedsagenter, som motiverer kolleger og klassekammerater.
- Indret skolen mere motionsvenligt - vi rådgiver jer i hvordan.
Muligheder hos jeres lokale firmaidrætsforening
Som en del af projektet får I tilbudt et medlemskab af den lokale firmaidrætsforening.