Om firmaidrætten

Grindsted Familie og Firma Idræt er en af de ca. 80 foreninger der hører under Dansk Firmaidræts Forbund med forbundskontor i Nyborg. Grindsted Familie og Firma Idræt blev stiftet den 10. maj 1965. Grindsted Familie og Firma Idræt er en af byens og Billund Kommunes største idrætssammenslutning, med over 20 forskellige aktivitets tilbud og med ca. 1200 aktive medlemmer. Gå på "opdagelse" på "Forsiden" af hjemmesiden, ved at klikke på de forskellige menu punkter i venstre side, eller se nyheder fra Dansk Firmaidrætsforbund i højre side. 

I menuen under "Om foreningen" til venstre, kan du finde alt om Grindsted Familie og Firma Idræt, bestyrelsens sammensætning, GFFI's vedtægter, GFFI's regelsæt for forbedret økonomi, GFFI's historie. GFFI har også egen fotograf tilknyttet, og selv om man er holdt op som aktivitetsformand i en af afdelingerne, behøver man ikke trække sig helt tilbage, så er GFFI's senior afdeling *"UGLEN" en mulighed for stadig at være aktiv i GFFI.(*se mere under menuen "Senior afd.") Klik på de enkelte punkter til venstre, og se mere om de ovennævnte ting.

 

Firmaidrætten fokuserer på arbejdspladsen og medarbejderne som den primære målgruppe for idræt, motion og samvær. På den måde adskiller vi os fra andre idrætsforeninger i Grindsted.

Vi er dog lige så åbne for enkeltmedlemmer som andre foreninger.  Du kan deltage med naboen, de andre fra vejen, tipsklubben, haveforeningen, familien eller andre grupper. 

Vi tror på, at fællesskab og samvær omkring idræts- og motionsaktiviteter er med til at øge livskvaliteten hos det enkelte menneske. Firmaidrætten vil gennem idræt, motion og samvær være samlingspunkt og drivkraft mod bedre livskvalitet.  

Hvad er det vi sælger?:

Firmaidrætten ligner andre sportsorganisationer, men hvorfor så vælge os?

  1. Du kan få socialt samvær med familie (både børn og voksne), venner og kolleger.
  2. Du får en sund fritid - der er bedre end sofaen.
  3. Du får lave priser - lavere end hvis du selv skulle finde en udbyder.
  4. Mange muligheder - der er mange aktiviteter.
  5. Ikke elite niveau - "alle" kan være med. Vi tror på breddeidræt.
  6. Mulighed for at starte nye aktiviteter op.
  7. Firma tilknytning er ikke nødvendig alle kan være med her, så kig dig rundt og se om der ikke er en aktivitet for dig.
  8. Har du lyst til at deltage med din nabo, vennerne fra vejen eller bare din familie er i velkomne.

    

Andre tilbud fra Firmaidrætten